Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København S

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for Ældresygdomme på Amager Hospital

Kom og vær med i teamet i vores Klinik (ambulatorie) og på vores sengeafsnit. Vores nye lægesekretær får sammen med teamet af sygeplejersker, læger og sekretærer en vigtig rolle i opbygningen af en nyetableret afdeling for Ældresygdomme. Du vil få en afgørende rolle i teamet og være med til at forme de geriatriske forløb på Amager og Hvidovre hospital.

Afdeling for Ældresygdomme består af 3 sengeafsnit og 2 klinikker for Ældremedicin og er fysisk beliggende på to matrikler: Amager og Hvidovre Hospital. Vi er en afdeling med stor lyst til udvikling af nye funktioner på tværs af sektorer og specialer. Vi er lige nu meget optaget af at involvere os i det nære sundhedsvæsen til gavn for vores tværsektorielle samarbejdspartnere, patienter og pårørende. Vores ambition er at være blandt Danmarks bedste afdelinger for ældremedicin. Vi udreder, plejer og behandler ældre med kompleks multisygdom, skrøbelighed og polyfarmaci i et godt og professionelt tværfagligt samarbejde på tværs og med fokus på det enkelte individ. Vi arbejder for at skabe en arbejdsplads, hvor vi er glade, begejstrede og tillidsfulde. Vi ønsker at vælge klogt og bruge ressourcerne på det der giver mest værdi for patienter og pårørende.

Din nye arbejdsplads

Vi er et lille sekretærteam bestående af 3 lægesekretærer på Hvidovrematriklen og 1 lægesekretær på Amagermatriklen, som arbejder sammen om opgaverne i afdelingen. Vi er glade for at gå på arbejdet og vi passer godt på hinanden. Arbejdsmæssigt lægger vi stor vægt på korrekt registrering, høj faglighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Lægesekretærerne er en vigtig del af Afdeling for Ældresygdomme og har en stor rolle i at sikre det gode patientforløb. Du vil skulle arbejde på Amagermatriklen. Din daglige funktion vil være i vores ambulatorium og på vores sengeafsnit. Din hverdag består af sekretærfaglige opgaver og du vil indgå i et tæt samarbejde med din sekretærkollegaer på matriklen. Vi støtter og supplerer hinanden. Der vil være grundig oplæring i begge funktioner. Det er vigtigt, at du trives med en varieret arbejdsdag, hvor du er god til at omstille dig.

Om dig

Udover at være uddannet lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator, lægger vi vægt på, at du:

  • Har lyst til at bidrage positivt til samarbejdet
  • Fagligt engageret og har lyst til at byde ind.
  • Mestrer en venlig, tålmodig, serviceminded og kompetent kontakt til såvel patienter som kollegaer
  • Du er åben over for forandringer, har en konstruktiv tilgang til opgaveløsning og tager ejerskab for egne opgaver 
  • Du har flair for IT og er rutineret SP-bruger
  • Har forståelse og interesse for koordinering af patientforløb
  • Har en professionel tilgang til arbejdet, ordentlighed og respekt for hinanden
  • Skal kunne lide at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et tværfagligt team.
  • Er mødestabil og udstyret med godt humør og let til smil

Vi tilbyder

  • En varieret arbejdsuge, hvor du er en vigtig og værdsat del af teamet
  • Spændende arbejdsopgaver
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for egne ansvarsområder 
  • Et positivt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • Engagement, faglig stolthed og godt humør
  • God oplæring
  • Gode parkeringsmuligheder og en metrostation tæt på (10 min. gang)

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anja Sichmann på tlf. 23 41 97 57 eller ledelsessekretær Stine Krat Vand på tlf. 38 62 84 41.

Send din ansøgning inden: 22.maj 2024.

Stillingen er på 28-32 timer mandag til fredag og lønnen er efter gældende overenskomst.

Det er vigtigt, at du husker at vedhæfte dit CV og kopi af uddannelsesbeviset.

Vi indhenter referencer efter samtalen.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Stine Krat Nielsen
    stine.krat.vand@regionh.dk
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256089
  • Quick-nr.
    462749
  • Indrykningsdato
    03-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Stine Krat Nielsen
    stine.krat.vand@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256089
  • Quick-nr.
    462749
  • Indrykningsdato
    03-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for Ældresygdomme på Amager Hospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.